Takket være den unikke kemiske sammensætning , har laurbær været populær i flere tusinde år. Laur anvendtes i medicin af Hippokrates og Galen, samt af gamle arabere.
Behandling med laurbær i folkemedicinen er effektiv ved forgiftninger, som et ormemiddel, ved menstruationskramper, mod svamp infektioner, mod svedige fødder, reumatoid arthritis, og forkølelse.
Laurbær dampbade til ansigtet åbner porerne og desinficerer dem. Laurbær genskaber energi og løfter humøret.
Bark og grene fra laurbær anvendes til at skylle sand og sten ud af nyrer og galdeblære. Det fede laurbærolie , udvundet fra friske frø, gnides ind i leddene ved reumatoid arthritis, gigt, aflejring af salte, eksem og skab.
Med laurbærolie fremstilles salver mod lus og skabsmider.
Laur anvendes ved angina pectoris; det dræber tarm- og tuberkulosebakterier samt andre bakterier og vira.
Opskrifter:
Laurbærolie til led. 30 gram hakkede laurbærblade trækkes i 200 milliliter vegetabilsk olie i 3 til 10 dage. Denne olie gnides ind i leddene.
En potte med laurbær ved sengen forebygger anfald af migræne. I en sådan potte kan man tilsætte myrra- og eukalyptusblade.
Laur ved otitis tages på følgende måde: 5 gram blade koges i 200 ml vand over svag varme i 2 timer. Nogle dråber af den afkogte væske dryppes i øret, og man tager 2-3 skeer af kogningen indeni. Behandlingen gentages 2-3 gange.
Ved cholecystitis: 10-15 dråber laurbærolie i mælk, te eller kærnemælk 2-3 gange om dagen.
Allergi over for medicinske præparater kan behandles med laurbærolie - 5 dråber på et stykke sukker en halv time før måltider.
Modindikasjoner: graviditet, amning. Overdosering kan føre til forgiftning.
At dyrke laurbær i en potte kan gøres hjemme.
