Ideelt set bør man læse noget speciallitteratur om dyrkning af grøntsager og urter derhjemme, før man skynder sig i butikken for at købe frø. Desværre skimmede jeg kun et par artikler om emnet, da jeg blev grebet af ideen om en vindueskarmhave. Derfor begik jeg en masse fejl, som sikkert vil have konsekvenser for høsten. Men man lærer af sine fejl, og jeg håber, mine fejltrin kan være til gavn for andre nybegyndere inden for vindueskarmgartneri.
Jeg begyndte ikke med bøger, men med frø. Disse: dild “Salut”, dild “Ambrosia”, estragon (også kendt som dragetand), sibirisk løg (også kendt som purløg eller skørveløg) og citronmelisse.
Foruden disse frø havde jeg også et par århundrede gamle frø af dild og persille, gemt i fugtige tændstikæsker fra min bedstefar.
At følge vejledninger fra frøpakkerne virkede for simpelt, og jeg søger sjældent de nemme løsninger :) Min bedstefar (en gartner og vinavler med 50 års erfaring) plejer altid at opbløde frøene før plantning. Så det gjorde jeg også:
Som en mini-drivhusløsning brugte jeg en isterningebakke, vat og gaze. Vi havde netop haft et snefald på cirka 50 millioner ton sne på tre dage, så jeg samlede en spand smeltevand til frøene. Vat blev næsten gennemvædet i varmt smeltevand. Et stykke gaze blev lagt på vattet, og frøene blev placeret ovenpå. Jeg sprøjtede frøene med vand fra en sprøjteflaske og dækkede bakken med plastfolie.
Mini-drivhuset blev placeret på en varm radiator, hvor jeg lagde et tykt sammenfoldet håndklæde imellem som isolering (min egen improvisation). Jeg havde også endnu en isterningebakke og nogle spirede hvidløgsfed… Og her er, hvad der kom ud af det:
Jeg skar forsigtigt den tørre top af hvidløgsfeddene ved spidsen for at gøre det nemmere for spiren at bryde igennem. Så efterlod jeg det hele i fred natten over.
