Jeg vil gerne være ærlig - jeg har aldrig været glad for at grave i jorden. Barndomsminderne om arbejdet i køkkenhaven får mig til at ryste - varmen, insekterne og smerterne i ryggen. Det var lige der, jeg besluttede - stop! Ingen tomater og kartofler! Selv blomster ville jeg ikke have! Men med tiden fik jeg lyst til at sætte et par kaktuser på vindueskarmen… Da jeg købte kaktuserne, lagde jeg mærke til det store udvalg af sukkulenter, som ikke kræver meget pasning, og sammensatte en komposition af forskellige slags. Efter et stykke tid fik jeg lyst til at anskaffe mig noget vedbend, og derefter en ficus, og så gik det derudaf.
Min mani blev kun begrænset af de hyppige flytninger, for med palmer i spande bliver flytningen besværlig…
Sådan har jeg, år efter år, dæmpet min passion, mens jeg drømte om mit lille rede, hvor vinstokke ville hænge fra loftet. Men nu er den tid kommet, hvor man ser tilbage og indser - man skal leve nu, ikke i morgen. Jeg har besluttet at lave min egen lille have med krydderurter derhjemme, en lille køkkenhave på vindueskarmen!
